Kristen Sexolog & Terapeut

Her er der forståelse og rummelighed. 

Sparring til Forældre/fagpersoner, Terapi for Kvinder og Parterapi.

ONLINE SAMTALER


 Sparring til forældre og fagpersoner

Jeg tilbyder sparring til forældre og fagpersoner, om hvordan I kan tale med jeres barn om krop og seksualitet, ud fra et kristent synspunkt. Sex er for mange et tabu og kan være rigtig svært at tale om. Men det kan læres og det er så vigtigt at børn kan komme med alle slags samtaleemner eller spørgsmål i livet til deres forældre. Sex er Guds ide og Guds gave og alle børn fødes med en seksualitet, også selvom de ikke tænker i seksuelle baner før de, for de flestes vedkommende, når præ teenagealderen eller teenagealderen.

                

Terapi for Kvinder

Er til dig som kvinde, ung som gammel, der slås med ting i livet. Det kan være lavt selvværd, følelsen af at være forkert, dit syn på din seksualitet mm. (se siden terapi for kvinder). Vi tager en snak om det der fylder for dig, og så peger jeg dig gerne i retning af løsningsforslag eller redskaber, men jeg bestemmer ikke hvad du skal gøre – det er dit liv, og du er eksperten på det.

Parterapi

Græsset er grønnest, der hvor du vander det.

Kommunikation er en af de vigtigste og sværeste ting mellem mennesker, ikke kun i parforholdet. Men når man er i et forhold, er det ekstra vigtigt - for går kommunikationen først i stå, er det kilde til afstand og konflikter. Derfor er kommunikation en af de ting jeg brænder rigtig meget for, og ofte også en af de første ting jeg spørger ind til, når par er til samtale hos mig.

                                                                  

 


Tavshedspligt

Der er naturligvis 100% tavshedspligt, så du/I kan føle jer trygge ved at, det der bliver talt om, ikke forlader rummet.

 


Hvad får I når I vælger mig?

En Kompetent og professionel sexolog, der ser jer i øjenhøjde. Jeg er anerkendende og imødekommende. Jeg forsøger aldrig at presse min agenda igennem. Men er her for at hjælpe dig/jer. 

 


Online samtaler

I min praksis, er det kun online samtaler. Det betyder at du/I kan sidde hjemme i jeres egen stue og spare tid og energi på transport. Samtidig er du/I, i jeres trygge omgivelser, og der er for mange en god start på en samtale.



Hvem er jeg

Jeg er en kvinde der brænder for at leve så autentisk som muligt. Grunden til at jeg starter med at fortælle dét, er at jeg ikke altid har levet så autentisk, som jeg gerne ville. Forstået på den måde, at jeg tænkte at jeg skulle leve op til noget som jeg ikke var. 

Jeg kan mange ting, men har ikke altid selv haft den største selvtillid. Jeg har fibromyalgi, dvs. at jeg har kroniske smerter, så jeg har ofte følt mig anderledes end andre. Men med årene, er jeg begyndt at se dét at være anderledes, som en styrke. Så hvis du leder efter en sexolog der er perfekt, så er du havnet på den forkerte side. Jeg er en kvinde, der har taget mange omveje i sit liv, men jeg har også lært rigtig meget af dem. Jeg har lært rigtig meget og fået stor selvindsigt, både på den privat bane og den professionelle. 

Hvordan bliver du mødt hos mig?

Her bliver du mødt med åbenhed og omsorg.

Du bliver mødt fra det sted du er i dit liv, jeg har ingen agenda om hvor du skal hen eller hvordan du skal leve dit liv - du er eksperten i dit liv. Du bliver mødt af en der selv har været ude for mange svære og hårde ting i sit liv, hvilket har gjort at jeg har en stor medmenneskelig omsorg for andre der kæmper med ting i deres liv. Jeg har alt for ofte selv prøvet at blive sat i bokse/puttet i kasser, hvilket ikke har været rart, jeg er meget mere end det og det er du også!!! - Derfor er der absolut ingen bokse eller kasser hos mig. Jeg har et meget stort hjerte for andre der lider og det er derfor jeg laver det jeg gør. Her kan du tale om alt, her er der frihed og ingen fordømmelse.


Værdisæt:

Jeg er personligt kristen og jeg og min familie kommer i Horsens Valgmenighed, som hører under dansk oase. Jeg tror på treenigheden; Gud fader, Jesus Kristus Guds søn og Helligånden som bor i os. Jeg tror på at vi allesammen er skabt værdifulde i Guds billede. Men jeg er også overbevist om at der også hele tiden raser en kamp om vores hjerter. 

Køn:

Jeg tror på at Gud har skabt 2 køn, mand og kvinde. Men alligevel er det ikke alle der føler sig tilpasse i deres køn. Der er nogen der fødes med træk fra begge køn (androgyne). Så det er ikke så enkelt og lige til.

Sex:

Jeg mener det er bedst at vente med sex til ægteskabet, og det bygger jeg bl.a. på bibelverset: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét". (Efs. 5,31)

Selvom det er svært at vente, så tror jeg på at der er meget mere at vinde end at tabe ved det. 

Abort:

Jeg mener grundlæggende det er forkert.

Jeg ved at det er meget imod hvad mange i vores samfund mener er en menneskeret. Men jeg mener at retten til liv starter ved undfangelsen. i Sl. 139,16 står der: "Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mit Livsforløb var planlagt og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys".

Der er sikkert mange af mine værdier og holdninger som mange syntes er forældet og gammeldags. Men det er stadig mine værdier Og jeg har jo skrevet at jeg vil være autentisk. 

Privat:

Jeg er gift med min dejlige mand Martin og sammen har vi to skønne børn, en pige på 10 og en dreng på 6. Vi bor på landet mellem Horsens og Vejle sammen med vores hund. 

Når jeg skal koble fra, laver jeg kreative ting, som at male, strikke, hækle eller lytter til en god podcast eller lydbog.

Uddannelser

2015 - 2018 - Sexolog. Uddannet på Sexologiskolen v/ Yazmin Fox.
2013 - 2015 - Parterapeut. 
Uddannet på Sexologiskolen v/ Yazmin Fox.
2009 - 2012 - Bachelor som pædagog. Uddannet på Jysk Pædagogseminarium, VIA University College. 


Priser

Priserne er de samme for Sparring til forældre, Terapi for kvinder og Parterapi. 

15 min. gratis forsamtale/afklarings samtale.


50 min (indlagt 20 min pause midtvejs, så det er 1 time og 10 min i alt*) 

Kr. 900,-


25 min.

Kr. 450,-


* Jeg har brug for at melde ærligt ud om hvad jeg har behov for, og det er en pause midtvejs i samtalen, hvor jeg lige kan strække mine ben og få lidt luft. Jeg håber denne pause også er noget du vil sætte pris på, og det står dig helt frit for hvad du vil bruge den på.


Book en samtale

Ring til mig på 29 29 21 99

Hvis jeg ikke lige kan tage den med det samme, indtal navn og tlf.nr. så ringer jeg tilbage så snart som muligt. Du kan også bare sende en sms.

Du kan også kontakte mig på min mail: kristensexolog@gmail.com. Jeg bestræber mig på at svare inden for 1 - 2 hverdage. 


Anne-Marie Holmberg Nielsen

Kristen Sexolog og Terapeut