
Kønsidentitet og Bibelen
Har de to ting egentlig noget med hinanden at gøre? Spørger du måske. Svaret er ikke så ligetil, men Bibelen har alligevel meget at sige om dét, uden at den nævner det direkte.
Det er meget oppe i tiden og snakke om køn. Om at børn og unge, selv skal finde ud af hvilket køn de føler sig som. Sikke et pres! Jeg forstår godt, hvis mange børn og unge bliver stresset, forvirret, deprimerede og angste over, selv at skulle finde ud af det. Det er et stort ansvar, som jeg ikke mener, børns hjerner er udviklet nok til at skulle træffe sådan et livs afgørende valg.
(fortsættes under billedet)

Men jeg tror egentlig at det handler om at gøre op med noget helt andet - nemlig kønsstereotyper. Alle drenge er forskellige og det er piger også. Lad os som forældre være forbilleder, og vise vores børn at ligegyldigt hvordan de er, og hvad de interesserer sig for, så er det helt okay. Lad os bryde med normerne og kønsstereotyperne og ikke forvente at piger skal opføre sig på en bestemt måde, og drenge heller ikke skal opfører sig på en bestemt måde.
Selvom mange babyer ligner hinanden, er vi alle skabt forskellige og unikke. Børn finder ud af tidligt, hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Det kan så ændre sig mange gange i løbet af livet og det gør heller ikke noget. Børn skal have lov til at prøve af hvem de er og hvem de ikke er.
Men hvad har Bibelen så med alt det her at gøre, sidder du måske og tænker. Bibelen rummer så mange forskellige mænd og kvinder og der er ikke meget kønsstereotypt over dem.
Eva var magtbegærlig, nysgerrig og naiv (hun troede på en talende slange, og spiste af frugten, fordi hun ville være lig med Gud).
Adam var passiv og tilbageholdende (da Eva spiser af frugten i Edens have. Han står lige ved siden af, men gør ikke noget for at forhindre at de overtræder det eneste bud, Gud har givet dem. Tværtimod lader han sig nemt overtale til at spise af frugten også).
Noah var tålmodig, stærk og lydig mod Gud. Men han drak sig også fuld og lagde sig nøgen i sit telt. (600 år gammel og bygger en kæmpe ark. Det må have taget mange år).
Abram tvivlede på Guds løfte om en søn. Saraj er utålmodig, og vil selv sørge for at Guds løfte går opfyldelse (foreslår Abram at gå i seng med Hagar, så hun kan give ham en søn). Abraham er en god forhandler og vedholdende (da Gud vil ødelægge Sodoma og Gomorra). Abraham lyver (siger at Sara er hans søster).
Jakob snyder sig til sin fars velsignelse.
Tamar var snedig og fandt sig ikke i at blive snydt (da hun blev snydt af sin svigerfar klædte hun sig ud som en prostitueret og fik derfor børn).
Rahab var en modig prostitueret (hun reddede sig selv og hele sin familie, da Jeriko blev stormet).
Ruth var lydig, trofast og modig (mod sin svigermor Noomi).
Samsun var stærk og godtroende.
Josef var pralende, mild, arbejdsom og klog.
Moses var bange, temperamentsfuld og en god leder.
Deborah var dommer, profet og modig (hun tog med i krig fordi Barak ikke ville gå i krig, hvis hun ikke gik med. Det hører man ikke om mange kvinder i Bibelen).
Der er mange flere eksempler på hvordan kvinderne og mændene i Bibelen var forskellige. Jeg er endnu ikke stødt på nogen steder, hvor der står hvordan en "rigtig" mand og "rigtig" kvinde skal være. Det er egentlig min vigtigste pointe - alle er forskellige og der er ikke nogen rigtig måde at være kvinde eller mand på.
Lad os gøre op med kønsstereotyper. Jeg tror de er med til at gøre at nogle føler sig født i den forkerte krop.